Sætter først et par andre hjul på boardet der er lidt mindre.

Putter kameraet i tasken.

Vi kører først ned på havnen til den store plads hvor der indtil sidste sommer stod en stor færge rampe.

De to fundamenter i beton og jern der står tilbage er gode til at lave board-slides og grinde på.

Kører videre op i byen.

Ved det nye universitet er der et stort indgangs parti med en plads med trapper, forskydninger og bænke.

Ved nærmere inspektion er det nemt at se at vi ikke er de første der har set en mulighed for nye anvendelser af denne plads.

Der bliver så tit bygget disse store arkitekt tegnet pladser der ikke ser særligt spændende ud hvis man vil sidde eller opholde

sig mere end et par minutter.

Men for os er de ,som resten af byen, en perfekt designet arena for at sætte lidt gang i adrenalinet.

Bliver smidt væk efter en halv time af en vagt.

Kører videre til hospitalet der ikke ligger langt der fra.

På bagsiden går fortovet under en vej.

Midt på trappe partiet er der et stor gelænder i jern.

Det er stejlt og lidt højere end jeg huskede det.

Efter de første ca. ti forsigtige forsøg på at grinde ned af gelæderet slår modet til.

Vi styrter begge i træk.

Et stort antal af hudafskrabninger og et hul på skulderen overdøver den forvredne ankel.

Vi griner og ømmer os og beslutter os for at tage bussen hjem og se billederne vi har taget i løbet af dagen.

Fast besluttet på at vende tilbage til det endnu ikke overvundet spot.