MMiM tager udgangspunkt i den museale institution, og skaber en platform for andre udstillende kunstneres værker i form af et mobilt museum skabt af Mads Peter Laursen.
MMiM er et ”Open source” projekt, hvor grænserne for det mulige og realiserbare er flydende, og hvor beskueren delagtiggøres og inviteres til interaktion. Den første udstilling i MMiM har arbejdstitlen City Scars. Udstillingen tematiserer brugen af det offentlige rum, hvor gadens larmende indtryk gengives gennem et skulpturelt arkitektonisk filter, formet i beton. MMiM har inviteret en række kunstnere, grafikere og arkitekter, der er eller har været aktive medskabere af byens visuelle identitet.


